<span id="DataList3_lbl1_0">Gul kylling som i Sevilla</span>


Opskrifter
Opskrifter


Gul kylling som i Sevilla

Gul kylling som i Sevilla Gå til Hovedret eller Kylling

Tilberedningstid: Ikke angivet
Antal personer: 4



Ingredienser:
1 stor gul kylling/majskylling
1 stort løg
4 fed hvidløg
2 gulerødder
1 usprøjtet appelsin
200 g grønne oliven uden sten
½ l tør hvidvin
1 laurbærblad
1 tørret chili
3 spsk olivenolie
salt, peber




Fremgangsmåde:
Rens og tør kyllingen og krydder med salt og peber.
Hak løg og hvidløg og skær gulerødderne i skiver.
Vask appelsinen grundigt og skær den ligeledes i skiver.
Brun kyllingen på alle sider i olien i en ovnfast gryde, tilsæt løg, hvidløg og gulerødder og brun det kort. Kom laurbærblad, chili og appelsinskiverne ved og hæld hvidvin på.
Stil nu gryden i en 175 – 200 o varm ovn og steg færdig i 40 - 45 min.
Tag kyllingen op af gryden og stil den tilbage i den slukkede ovn så den kan trække færdig.
Tag appelsinskiverne op og lad saucen koge ind. Tilsæt oliven skåret i skiver og smag til med salt og peber.
Del kyllingen i passende stykker og server med saucen.
Tilbehør:
Server med kartofler og en frisk grøn salat.
God fornøjelse…